Historisk tilbageblik

Fra Lokalplan 12.0 Vridsløselille Landsby

Den over 1000 årige udvikling af Vridsløselille fra landbrugslandsby i vikingetiden til nutidigt boligkvarter i Københavnsegnen, er sket i ryk. Flytningen af Roskilde Landevej til landsbyens nordlige kant i slutningen af 1700 tallet, anlægget af jernbanen mellem København og Roskilde i 1847 og etableringen af Statsfængslet i 1859 har været sådanne skelsættende begivenheder.

Vridsløselille landsby er, typisk for byer med stednavne der ender på -løse, fra 8 - 900 tallet altså fra slutningen af bronzealderen og begyndelsen af vikingetiden. I 1335 nævnes byen første gang i et dokument. Vridsløselille lå i den flade og skovløse Hedeboegn. I modsætning til det kuperede og skovrige Nordsjælland med dets jagtterræn og landsteder, var Hedeboegnen hovedstadens spisekammer.

På disse jorder af god bonitet, ved den tørre skrænt ned mod Store Vejleå, har det været et godt sted at bo. Fra gammel tid har der været tale om jorder der tilhørte Kongen eller Domkirken i Roskilde. Sammen med de gunstige afsætningsmuligheder til den hastigt voksende hovedstad, har dette medført at bønderne her, har været blandt landets mere velstillede. Der har især været produktion af friske varer som mælk og grøntsager.

Frem til slutningen af 1700 tallet lå Vridsløselille landsby som en beskeden landsby, fjernt fra større byer og vigtige veje. Som landsby uden kirke hørte den under Herstedvester sogn og byens børn gik i Rytterskolen her.

Landsbyen Herstedvester lå, på dette tidspunkt langs vejen mellem København og Roskilde, ved den vigtige krydsning med Store Vejleå. Her lå også Roskilde Kro med den nærliggende Trippendals Galge. Men ved færdiggørelsen af den retlinede Kongevej i 1774, den nuværende Roskildevej, fik Vridsløselille en anderledes central placering på landkortet. Roskilde Kro, der tidligere havde ligget ved Herstedvester, flyttede ned til den nye landevej, og i 1800 tallet havde kroejeren Anton Brødum en omfattende brændevinsproduktion her.

Ved udskiftningen af landsbyen i 1780’erne var der 4 gårde der modsatte sig og fastholdt det traditionelle landsbyfællesskab. En af de udflyttede gårde, Albertslund, har senere givet navn til kommunen. Landsbyen har formentlig været bygget op omkring en landsby forte eller by fælled, og har haft to gadekær omkring Vridsløsestræde. Udfor Bomhusstræde lå indtil 1915 et bomhus der opkrævede vejtold, i form af et bidrag til landevejens vedligeholdelse. Samme sted lå byens smedje.

I 1847 åbnede jernbanen fra København til Roskilde og Vridsløselille blev en landsby mellem landevej og bane. I 1859 blev statsfængslet bygget. Det betød at den lille landbrugslandsby for alvor begyndte at vokse, idet ansatte fra fængslet begyndte at slå sig ned her. Det var bl. a. baggrunden for at der i 1870 erne, efter års tovtrækkerier, blev bygget en skole i landsbyen. Dels en Pogeskole (underskole) i bygningen Vridsløselillestræde nr. 14, dels en skole for de større børn, placeret nord for landevejen. I starten af 1900 tallet lå der på hjørnegrunden ved Vridsløsestræde og Sprøjtehusstræde en købmandsbutik. Omkring 1950 blev den store etagehusbebyggelse Toften, oprindelig planlagt for fængselspersonalet, færdiggjort.

I 1955 blev Danmarks første motel, Wittrups Motel, bygget vest for landsbyen, som en symbolsk afløser for den nu nedlagte Roskilde Kro, der oprindelig betjente de hestetrukne køretøjer.

I 1970 kom skolen til mod syd, og senere blev en automobilhandel etableret mod Roskildevejen. Den oprindelige landsbys struktur er svær at ane, når man kommer til den idag. Dens placering på det skrånende terræn mod Lille Vejleådalen og dens silhuet sløres af, at landsbyens kantarealer er bebygget med etageboliger, skole, børneinstitutioner, et motel og en automobil-forretning. Først når man kommer ind i landsbyen ad Vridsløsestræde opdager man, at her ligger en særlig bebyggelse. For enden af strædet, indrammet af allétræer, ligger den markante bygning der tidligere rummede landsbyens købmandsbutik . De to gårde, som er blandt de der ikke blev udskiftet, ligger markant syd for den nu bebyggede landsbyfælled. I dette område ligger krogede landsbystræder med flere bevaringsværdige bygninger.